Luk alle
Åben alle

Selvom du ikke får løn imens du er i praktik, får du en hel masse erfaringer


• Du får mulighed for at prøve dig selv af og finde ud af mere om dig selv, og hvad du interesserer dig for
• Du får et godt indblik i hvad det vil sige at have et arbejde
• Du kan finde ud af hvilke uddannelser, der kan føre til bestemte jobs
• Du kan bruge dine erfaringer, når du skal finde ud af hvilken ungdomsuddannelse du vil tage efter 9. eller 10. klasse
• I nogle tilfælde kan erhvervspraktikken give mulighed for et fritidsjob efterfølgende

Der er flere gode grunde til, du selv skal finde din praktikplads


• Du lærer hvordan man finder et praktikjob
• Du finder ud af hvordan man snakker med en arbejdsgiver, og søger et job
• Du er med til at bestemme hvor du gerne vil i praktik
• Du får mulighed for at lære mere om et bestemt fag-område, og reflektere over om det interesserer dig


Husk at hvis praktikken er langt væk hjemmefra, kan det godt lade sig gøre - men man skal selv sørge for transport og at finde et sted at bo

Du kan overveje følgende:

  • Har du en særlig interesse som du gerne vil blive klogere på?
  • Kan du lide at snakke med kunder?
  • Kan du lide at arbejde indendørs eller udendørs?
  • Kan du godt lide at have en fast rutine/rytme, eller skal der gerne ske noget nyt hver dag?
  • Kan du lide at arbejde med mennesker/maskiner/dyr?

Du kan finde mere inspiration her: 

www.ug.dk - jobkompasset

www.laerepladsen.dk/

www.elevpraktik.dk/praktikpladser

I karriereguiden – side 28-36

Når du skal finde en praktikplads kan det været en god start at bruge dit netværk - spørg familie, venner, families venner, naboer og trænere 

Det er forskelligt fra sted til sted, hvad du kommer til at lave

  • Nogle praktiksteder har lavet et program for hvad du skal lave i løbet af ugen, andre har ikke
  • Nogle praktikker kan være "kigge-praktikker" hvor du kommer til at se hvordan hverdagen for de ansatte er bygget op, det kan fx. være de taler i telefon, arbejder meget på computer, taler med kunder eller arbejder med maskiner du ikke må bruge
  • Nogle praktikker kan være "gøre-praktikker" hvor du har flere forskellige konkrete opgaver, fx at fylde varer op, skifte dæk eller pakke varer

Uanset hvilken praktik du kommer i, må du gerne snakke med din praktikvært i løbet af ugen, og fortælle hvis der er nogle opgaver eller jobfunktioner du er nysgerrig på